Vi spiser ikke aber

Rapport fra Namibia. Turen var dræbende kedelig og fly maden meget britisk. Prøvede at undgå den klassiske English breakfast og valgte derfor en omelet men ak og ve den var dækket/ sejlede rundt i baked beans!!Men efter mere end 30 timer på farten, fire lufthavne of to mellemlandinger er jeg nu ankommet til Windhoek, Namibias hovedstad.

På vej fra lufthavnen og ind til byen passerede vi en stor gruppe fritgående bavianer og naturligvis måtter jeg spørger min chauffør Shaun om de spiser aber hernede og måtte skuffet konstatere at dette ikke var tilfældet, men at jeg kunne få hund at spise hvis jeg havde mod på det.

Vejret er vidunderligt, 32 grader og en smule skyer på himlen, end del bedre end grå og våde Thorsø.

Jeg bor på et hostel i Windhoek sammen med 15 tyskere. Jeg har i de næste fem måneder intet form for privatliv, da jeg deler værelse med tre af disse...........good true hippie style!! Er overbevist om at minus privatliv kombineret med manglen på tysk gloser nok skal blive lidt af en udfordring. Gør mig en lille forhåbning om at mit så godt som ikke eksisterende tysk, vil være lidt mere livligt efter opholdet her. Eftersom jeg ankom sent i går har jeg ikke set så meget af Windhoek endnu, men har gjort et par få observationer. En af disse er gadenavnene, som er lidt særlige. Windhoek har en Mozart strasse, såvel som en Beethoven Strasse, samt en Bismarck Strasse og ej at forglemme en Robert Mugabe Strasse

Her i weekenden drager vi til Swakopmund, som i følge de tyskere, jeg bor sammen med, er mere tysk end selve Bayern. Så der er lagt brænde i kakkelovnen til masser af tyske slager, pilsner og lederhosen i 35 graders varme..........